Det første skridt i håndtering af din oplevelse af stress er ofte det sværeste. Det skyldes, at det kræver ressourcer (som du måske ikke har lige nu), og at det i "dagens Danmark" kan være forbundet med en følelse af ikke at slå til, når du melder ud omkring stress.
Det første skridt er derfor, at du tager ejerskab for, hvordan du faktisk har det. Hvad er det, du oplever? Hvordan er dine reaktioner (fysisk som mentalt) på det, som sker i dit liv her og nu? Det er det, som gør, at du kan række ud og bede om den hjælp, du har brug for.
Stress betyder at "stramme" eller "snørre til". Følelsen og oplevelsen kan komme, fordi du enten selv eller dine omgivelser (arbejde, familie, kæreste etc.) presser på. Reaktionerne på stress kan være forskellige, men de er ofte forbundet med dårlig søvn, humørsvingninger, manglende overskud og i sidste ende depression.
Stress kan også give fysiske udslag som eksem, ondt i kroppen og hjerteforstyrelser. Ubehandlet stress kan føre til kroniske lidelser.
Terapi er en effektiv behandling af stress og giver dig gode værktøjer til fremadrettet håndtering af stress.
I terapi arbejder du b.la. med at øge din opmærksomhed på dig selv og de signaler, som din krop giver dig. Det gør du bl.a. ved arbejde med dine forventninger til dig selv, din oplevelse af andres forventninger til dig, dit nervesystemet og kroppen.
Terapi kan hjælpe dig med at finde din balance i livet, at være tryg i dig selv og at være tryg i dine relationer til andre.
Pris: kr. 1050,- pr. session
Afmelding skal ske senest 24 timer før vores møde ellers fuld betaling.
Jeg bestræber mig altid på at give dig/jer et svar indenfor 24 timer.
Har du/I ikke modtaget svar fra mig, så prøv at tjekke om mit svar er havnet i spam eller reklame.
Du/I kan altid ringe eller sende en sms på 28928089.
Lassetraff.dk | Gl. Kongevej 135 A st. th | 1850 Frederiksberg C. | Tlf: 28 92 80 89 | E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Parterapi på Frederiksberg | Privatlivspolitik | Cookiepolitik | Online Parterapi | Sitemap