Savner du glæde, intimitet, bedre kommunikation og noget dybere at være sammen om? Så kan parterapi være en oplagt mulighed for at I får talt med hinanden, og finder sammen igen.
Jeg hjælper jer med en fælles forståelse for hvor, hvordan og i hvilke situationer i går skævt af hinanden, og hvad der sker mellem jer. Det er en god opmærksomhed at have, når i sammen ønsker at afsøge nye veje og løsninger. Det er også en god forudsætning, for det gode parforholds valg, fravalg og kompromisser.
Indimellem oplever alle krise i parforholdet. Det er svært at komme uden om konflikter, og at parforholdet udfordres. Det er faktisk helt naturligt.
Det kræver indimellem hårdt arbejde og en særlig opmærksomhed, at holde parforholdet levende og up to date. Forandring er en del af det at være i en par relation og et forhold.
Parforholdet kan udfordres af ydre faktorer som f.eks. økonomi, arbejde, børnepasning og sammenbragte børn. Men det kan også handle om manglende intimitet mellem jer, og at i simpelthen ikke får talt ordentligt sammen. Alt sammen noget som kan udløse en krise eller en kommende krise I parforholdet.
Det er vigtigt at I får talt sammen.
Læs mere om parforhold i krise
Michael og Ann gjorde noget ved det sammen:
"Michael og jeg havde booket en tid hos dig, men efter fælles drøftelse og beslutning er vi enige om at aflyse mødedatoen, fordi vi føler, vi er godt kørende nu. Vi takker dig for din indsigt, empati og rare væsen samt evnen til at forholde dig neutralt igennem hele forløbet. Vi ønsker dig alt godt fremover og håber, vi kan vende tilbage, hvis det pludselig brænder på."
Michael og Ann
"Når vi ser tilbage på 2020, hvor det ikke var umuligt at få øje på det gode i livet. Der skulle blot en lidt større indsats til. 🙂
Vores møde med dig, Lasse, var dog et klart højdepunkt i 2020. Du formåede at skabe et trygt og konstruktivt rum, hvor du faciliterede vores arbejde med at forbedre vores kommunikation. På din empatiske og indsigtsfulde måde guidede du os igennem svære men nødvendige samtaler, så vi begge - på hver vores måde - nåede frem til erkendelser, der har forbedret et ellers godt forhold. Det skal du have en stor og varm tak for."
Casper og Mette
"Lasse mødte os lige præcis der hvor vi var. Han var super god til ikke at presse os i en særlig retning. Det var en stor lettelse og gjorde, at vi hurtigt kunne tale om det, som udfordrede os."
Susan og Jesper
Kender du oplevelsen - at dit humør, tanker og hvordan du går og har det, ikke er som du ønsker, og at du gerne vil forandring, men ikke helt ved hvordan? Så kan terapi og samtale måske være en mulighed for dig. I terapi arbejder du med dine handlemønstre, dit personlige lederskab og en filosofi om "her og nu". Det er vejen til forandring og nye veje for dig.
"Jeg synes det er vildt at tænke på, hvordan jeg havde det da jeg mødte dig første gang. Der er sket utrolig meget, hvilket jeg er meget taknemmelig for. Jeg har selv skulle arbejde for det, men jeg var ikke kommet så langt uden din hjælp. Tak."
Susanne
"Mit forløb hos Lasse har været en stor hjælp til selvhjælp. En god kombination af terapi og coaching. Jeg har fået nogle gode redskaber, samt modet til at arbejde med mig selv og skabe markante forandringer i mit liv. Jeg er blevet mere bevidst og bedre til at mærke efter. Jeg kan varmt anbefale Lasse."
Henriette
Coaching er sparring til nytænkning og forandring, og kan hjælpe dig, når du vil træffe vigtige valg, fravalg og beslutninger i livet. Valg uden selvindsigt er midlertidige, og dine beslutninger vil bære præg heraf. Vælger du mig som din sparringspartner, er det naturligt for dig, at du vil arbejde med dit personlige lederskab og de mål du forfølger her og nu.
"Jeg kender Lasse som en rummelig og favnende, men knivskarp person, der finder ressourcer, hvor man selv har opgivet at lede og går hele vejen sammen med dig. Bedste anbefalinger herfra.”
Søren
Nogle gange har du mulighed for at skabe store forandringer i livet. Hvilken vej skal du gå? Giver det mening at stræbe efter en eller anden form for "sandhed"?
Forandring er interessant. Forandring er at blive den du er og ikke fjerne dig fra dig selv. Skab en bro over til nye strategier. Lyt til podcasten lavet i samarbejde med Mannah Guldager, hvor jeg deler mine refleksioner over forandring med awareness med dig.
"Hvor var det spændende og dejligt at lytte til din rolige stemme, kloge ord og fortolkninger og ikke mindst, bare at høre om awareness, eksistentialisme, tilknytning og alt andet I talte om. Det var bare en opfrisker for mig, men mest af alt SÅ spændende at høre DIG fortælle TAK for det.”
Inger
Jeg bestræber mig altid på at give dig/jer et svar indenfor 24 timer.
Har du/I ikke modtaget svar fra mig, så prøv at tjekke om mit svar er havnet i spam eller reklame.
Du/I kan altid ringe eller sende en sms på 28928089.
Lassetraff.dk | Gl. Kongevej 135 A st. th | 1850 Frederiksberg C. | Tlf: 28 92 80 89 | E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Parterapi på Frederiksberg | Privatlivspolitik | Cookiepolitik | Online Parterapi | Sitemap