Hvorfor vil min partner
ikke med til parterapi?

Der kan være mange grunde til, at den ene part i et parforhold ikke ønsker at gå i parterapi, selvom den anden gør. Det kan være en følsom situation, fordi det ofte handler om dybere følelser og frygt, som ikke altid er lette at sætte ord på.

Her er nogle af de mest almindelige årsager og nogle forslag til, hvordan I som par kan håndtere det:

Frygt for at blive konfronteret med problemerne i parterapi

En af de største grunde til, at nogen tøver med at gå i parterapi, er frygten for at skulle konfrontere problemer, de ikke føler sig klar til at tackle. Parterapi kan åbne op for svære samtaler om konflikter, sårbarhed og måske tidligere handlinger, som har gjort ondt. Hvis din partner føler, at disse samtaler kan gøre ondt eller udstille deres svagheder, kan det føles lettere at undgå terapien helt.

Manglende tro på, at terapi vil hjælpe

Nogle mennesker tror måske ikke på, at terapi vil ændre noget. Hvis din partner allerede føler, at situationen er håbløs, eller at problemerne er for store til at løse, kan de afvise terapi som spild af tid og penge. De kan have tidligere erfaringer med terapi, der ikke var positive, eller måske har de aldrig oplevet det som en løsning, der kunne virke for dem.

Frygt for at få skylden

For nogle kan der være en frygt for, at parterapi bliver en arena, hvor de bliver gjort til syndebuk og får det ”røde kort”. Hvis din partner er bange for at blive stillet til ansvar for problemerne i forholdet, kan det skabe en modvilje mod terapien. Det kan føles som en kamp, hvor de er dømt til at tabe.

Skam og sårbarhed

At åbne op for en terapeut, og måske også for sig selv, kræver mod og vilje. Mange mennesker har svært ved at vise sårbarhed, især hvis de føler skam over visse dele af deres person eller adfærd. Parterapi kan føles som et sted, hvor ens utilstrækkeligheder kommer frem i lyset, og det kan være en stor barriere.

Forskellig opfattelse af problemets alvor

Nogle gange ser partnerne forskelligt på, hvor store problemerne er. Den ene part føler måske, at forholdet er i krise og har brug for hjælp, mens den anden ser situationen som mindre alvorlig og derfor ikke mener, at terapi er nødvendigt.

Hvad kan I gøre, når den ene part ikke ønsker parterapi?

1. Start med en rolig samtale
   I stedet for at presse din partner til terapi, kan du starte med at tale åbent om, hvorfor det er vigtigt for dig. Vær sårbar og ærlig omkring dine følelser uden at dømme eller kritisere. Du kan forklare, at du ser det som en mulighed for at styrke forholdet og skabe en dybere forbindelse mellem jer, snarere end som en bebrejdelse.
2. Vælg de rigtige ord og tidspunkter
   Det kan være en god idé at vælge et neutralt tidspunkt, hvor I begge er rolige og ikke midt i en konflikt, når du bringer parterapi på banen. Undgå anklager og forsøg i stedet at kommunikere fra et sted af omsorg og bekymring for jeres forhold.
3. Tilbyd at starte langsomt
   Nogle gange kan det føles overvældende at forpligte sig til regelmæssig terapi. Du kan foreslå at prøve en enkelt session, så din partner kan få en fornemmelse af, hvordan det foregår. Det kan være med til at nedbryde de barrierer, der måtte være.
4. Respektér din partners frygt og modstand
   Hvis din partner er modvillig, er det vigtigt at respektere deres følelser og ikke presse for meget. Prøv at forstå, hvad der ligger bag modstanden. Det kan være frygt, skam eller simpelthen en forskellig oplevelse af jeres forhold.
5. Overvej individuel terapi
   Hvis din partner er helt afvisende, kan du overveje at starte med individuel terapi. Det kan hjælpe dig med at bearbejde dine egne følelser og give dig værktøjer til at håndtere situationen. Nogle gange kan din egen forandring inspirere din partner til at være mere åben over for parterapi på et senere tidspunkt.

I sidste ende handler det om at skabe en følelse af tryghed og forståelse. At få din partner til at føle, at terapi ikke handler om at placere skyld, men om at skabe et bedre forhold, kan være nøglen til at åbne døren til terapirummet sammen.